Efter et lille ufrivilligt afbræk fra de vante godnathistorier, er jeg nu tilbage ved rødderne med en historie baseret på en børnetegning. Beklager dette afbræk, men måtte som nævnt i tidligere dagbogstekst lige udforske debatørgenren. Jeg lover nu, at være tilbage på sporet.

I den nyeste historie har jeg fat i en tegning, der bygger på min datter Mikkelines tanker om at være hval. En pukkelhval. Jeg har tilsat et snert af musikforståelse, da det jo er ganske tydeligt, at den pågældende hval er en stor musikelsker. De mange noder, der blander sig med mågeflokke er i hvert fald noget som jeg bemærkede, da jeg skulle opdigte historien. Noderne har jeg drejet i retningen af en musikgenre, som jeg slet ikke kender godt nok eller ved tilpas meget om, men jeg har fået hjælp af en tur i Aalborg koncerthus før coronanedlukningens anden bølge til deres vanlige Wagner-konkurrence og andre steder fra til at udforske denne stil indenfor grenen VIRKELIG tung opera og musikdramatik. Det passer jo perfekt på en hval, ik? Desuden har jeg tilsat en knivspids af den vanlige rudske underfundighed og finurlighed, som du forhåbentlig har lært at leve med, hvis du læser med. Giv meget gerne historien karakter, så jeg ved om underlægningsmusikken forstås derude. Tak.

Denne dagsbogstekst hedder “Tilbage til Rud’erne” som at forstå tilbage til rødderne, dvs. mine rudske rødder. Jeg kan derfor kort fortælle, at min roman om Kongeklenodiet bind 2 stryger afsted. Forsiden er klar og kan ses i menuen om bind 2. Hvis du kan li den allerede, så giv mig gerne en kommentar med på vejen. Forsiden og indholdet af bogen er altså uhyggelig, ond og skræmmende. Det har jeg sagt før, så jeg mener det virkelig. Jeg glæder mig til at se resultatet på et tidspunkt. Jeg er også glad for historiens humoristiske anstrøg, så det hele ikke bliver for tungt. Nok om romanen for denne gang.

Jeg går også og leger med tanken om, at jeg skal tilbage til min rudske barndom/ungdom, når Kongeklenodiet-serien på to er afsluttet. Selvom jeg har rigelig med idéerne til bøger, så mangler jeg en genre på cv’et, nemlig krimi. De legende tanker går i denne forbindelse på, at vende tilbage til Linås støvede gader og genopfriske de hedengangne byfester tilsat et penselsstrøg krimi. Måske et mord eller to. Der er nok et par stykker som jeg endnu mangler at fornærme, så de står først for. Det at være på hjemmebane i de maleriske beskrivelser af landskaber og byrum er nemlig en stor fordel for mig. Måske kommer der på et tidspunkt en krimi ud herfra med dette afsat. Se eventuelt med i menuen “Mine bøger” om jeg tør skrive den på listen over kommende bøger som en hånd i hanke med at få bragt idéen til live på bogform.

Konklusionen på dette indlæg. Tak for at du læser med, når jeg tager dig ind og tilbage til Rudsland.