Digt
Af Thomas Rud Jensen
Maj 2024

I lystbådens kabys var sket et mystisk mord.

Om sagen skrev avisen småt og ganske få ord.

Ikke andet end at båden stod i havn højt mod nord,

og mystikken omkring mordet var sær og temmelig stor.

Efterforskerne måtte krydse op til flere store broer,

for at bese lystbådehavnen ved Aalborgs Limfjord.

”Hør Thomas, se her, ved du hvad jeg tror?”

De skålede i snaps, da de satte sig om bådens bord.

”Beviserne er små, utydelige og taler slet ikke i kor.”

Alt var endevendt, vurderet, også jakkens for.

Der lå en reklame for Coolshop på dækket ombord.

Tilmed tog dykkere et nærmere kig på bådens ror.

”Det er samme modus som den møgsag i fjor,”

snøvlede Thomas og stirrede stift på kollegaen Thor.

”Helt sikkert, men der er dog et par væsentlige spor:

Båden har været brugt til hygge, lir og sikkert også hor.”

”Samtidig er det muligt at trække en regelret snor,

hen over dækket med fodspor af kalkholdig jord.

Desuden stinker her af kemi og måske lidt af klor.

Jeg tror våbnet er gift, og skal findes i sovsen fra Knorr.”

”Vi skal nok finde damen,” sagde Thomas opstemt og svor.

”Jeg ved lige præcis, hvor luderen færdes, arbejder og bor.”

”Vi skal i Gaden for at høvle øl og tale med alvorsord.

Her bliver der ikke tale om nogens kære bedstemor.”

Thomas og Thor tager i Gaden og på kvinder glor.

Befamler, beklikker, selvom intet på dette beror.

”Måske er det ikke en hende, men mere en bror?”

”Tja…”, hikker Thomas ”… eller blot ruzzhizk terror.”

”Vi må nok hellere kigge nærmere på Vladimir og Igor,

Og måske også på deres excentriske veninde Ingeborg.”

”Arbejder de ikke kun i landsbyerne Gjøl og Skovsgård?”

Altså, et sted, hvor guld findes i den golde pløjejord.”

”Tjo, så vi må videre,” svajer Thor og vibrerer sit næsebor.

”Her stinker ramt af parfume, som dem der fra Dior.”

”Siger du min dame stinker?” råber en mand tilsat bandeord.

”Næh!” Mere nåede Thor ikke før knytnæven fremad for.

”Jamen Dennis, min kære. Hva’ har du da gjor’?”

Skrålede kvinden, som de erfarede hed noget med Elinor.

Thor lå på ryggen og så måne og stjerner i fuldt flor.

Thomas greb gutten som blev anholdt under navnet Nor.

”Kender du noget til lystbådehavnens kyniske mord?”

opmandede Thomas med en stemme renset for humor.

”Er det sagen, der skete på kneppekutteren Rigmor?”

”Netop,” studsede Thomas over valget af guttens ord.

”Kig en gang på ham der rigmanden Jakob Risgaard,

Han er fuld af lort og storsvindler som en skør matador.”

Thomas grublede, strammede grebet om guttens metafor

Han tog sin telefon, den med abonnement fra Telenor.

Ringede chefen op og forsøgte at overdøve Gadens kor

”Vi skal have fat i indsatsstyrken, hele pakken, Theodor.”

Så tog de af sted gennem Gadens smalle korridor.

Passerede fulde folk, og en vagabond med en ækel labrador.

”Hvad er det han er med i,” sejlede Thor. ”Lægens Bord?”

”Løvens Hule,” rettede Thomas, imens motivet på ham gror.

Det var tid til at bede et sidste højt og helligt fadervor.

”Det er helt sikkert ham, vi har snart opklaret et mord.”