Kampen om Aeon
Vi er i den uendelige dimension. Verdenen består af seks riger, der alle på nær ét rige grænser op til en uendelighed. Mod vest har vi øriget, der grænser op til det uendelige hav, mod nord er der uendelige isbjerge, mod øst, den uendelige marsk, mod syd den uendelige ørken, i luften den uendelige himmel, men i jorden er der ingen uendelighed, da landet her er begrænset af den flydende magma. De er alle fælles om hovedstaden Aeon, der ligger i midten af alle riger. Det er her det fælles senat ligger, hvor rigerne enes om deres gensidige handelsaftaler og beslutninger mv. Hvert rige anvender en vedvarende energikilde bortset fra riget mod øst, der anvender kul leveret af riget i jorden. Her er kulminerne dog tilsyneladende udtømte, og da riget mod øst ikke tror på det udsagn, fører det til krig. Andre vigtige elementer i energikrigen er, at mens nordrigets vedvarende energikilde som restprodukt laver en ædelsten så smuk, så rigets velstand forøges eksplosivt, så forarmes riget mod øst, mens riget mod syd oplever et varmere og varmere klima og giver flygtningestrømme mod nord, mens riget mod vest ser, at havet æder grådigt af kysten, mens tankerne om, at der findes land på den anden side af havet lever. Riget i luften består af skrøbelige halvengle, der opfatter sig selv som overjordiske væsner, og bl.a. har evner til at se ind i andres sjæle. Så der er en klar rangorden i rigerne, selvom senatet i Aeon ikke anser disse forskelle i rigerne. En anden vigtig detalje er, at alle individer i rigerne begynder at drømme, når de er gamle nok. Drømmene fortæller den enkelte, i overført betydning, om ønsker for fremtiden, og/eller hvad der sker i umiddelbar fremtid. At drømme er en privat sag.
Historien følger indledningsvist den clairvoyante, der flygter med sin tjener fra riget i jorden, da krigen bryder ud. Han er overbevist om, at han kan redde rigerne og genetablere fred, men han har brug for hjælp. Han flygter ind i riget mod øst for at opsøge sin gamle ven, der skal hjælpe ham. Samtidig følger vi Livavil fra vestlandet, der ser sin veninde blive suget ind i en halo under et tordenvejr. Begge de to har arvet et ens halskædesmykke fra deres bedstemødre. Det særlige ved halskædesmykket er, at en anordning inden i smykket roterer under tordenvejr. Livavil har en mistænke om, at det er halskædesmykket, der har frembragt haloen, da det blev ramt af lynet. Haloen, der slugte veninden. Livavil finder ud af, at hemmeligheden bag haloen står nedfældet på stentavler i det nordligste nord, og mens hendes far, der er senator for vestlandet, drager mod Aeon for at foreslå at rigerne udforsker det uendelige, så begiver Livavil sig ud på rejsen mod nord sammen med venindens bror og en nordbo. En rejse, der byder på skræmmende oplevelser om rigerne, løgn og rangordenen i rigerne. Livavil begynder naturligvis først at drømme undervejs på rejsen, og det åbenbarer nogle skræmmende forudsigelser og begivenheder.
Historien fører den clairvoyante og Livavil sammen, hvor vi finder ud af, nøjagtig hvad halskæden betyder og de forskellige formål den tjener. Krigen eskalerer dog og det ender i et voldsomt opgør i Aeon.
Læs om Den 7. Dimension – Kampen om Aeon hos Forlaget Tyr, hvor du finder bogen i shoppen.
Titlerne på de tre bind er følgende:
- Bind 1: Kampen om Aeon
- Bind 2: Kampen om Neon
- Bind 3: Kampen om Elysion