Digt
Af Thomas Rud Jensen
Oktober 2024
Den symfoniske situation stiller sig i køkkenet med hænderne i siden og med tomme øjne
Sukker, stønner, tager en dyb vejrtrækning, snupper et kaffeglas og tænder kaffekedlen
Teenager-værelsets overflod af uhumsk 14 dage gammelt kongeligt porcelæn fra IKEA
står stablet som twin towers ved ground zero lige inden passagerflyet rammer
Det blev heller ikke nu, at terroristerne fra 1. salen får held med, at det hele selv falder ordentligt ned i opvaskemaskinen.
Unoderne ignoreres, imens kedlen fløjter noget ukendt fra Mozarts indre tinnituskoncert i D-dur
Forklaringen på problemet lyder som psykologens staccatoudtalelse affyret med repetitionsgevær
Jeg giver fortabt… igen og finder min indre pytknap i rodet af ingeniørens mulige anbefalinger
Lader blikket fare forvildet ud ad vinduet på det 32 kvadratmeter store trykimprægnerede paradis
”Skulle vi aldrig sætte os i solen, slappe af og se på den potentielle edens myretue senere?”
Solen steger, summer, smiler og sløver som en konfirmationsfest i landsbyens nedslidte forsamlingshus
Samtalen er kort, kantet, konkret og kritisk indtil ISIS-krigeren fra oven kalder sit savannabrøl gennem kaosreviret
”Mooooaaaarrrr…” og aldrig har en menig bummelum stået mere ret end andenviolinistens rygmarvsfornemmelse
Og benene træder af med hurtige 16-dels noder fra solen til skyggen og den afventede befaling fra PlayStation høvdingen
Mit blik fejer hen over min kortsigtede fremtid i køkkenet, der svirrer af nådesløse og behovsstyrede lystspisere
Splat efter splat arbejder jeg mig frem gennem de seksbenenes flyvende march i vilkårlige mønstre
Tømmer, skyller og placerer klimakatastrofen til automatisk afvaskning i kalkkildekassen
Slagtøj mod trappetrin og en kuttersirenes skrig gennem entreen fortæller om nogen i alvorlig nød
”Miiiiiissssssserrrrrr. Hvor er misser?” Al-Qaeda gameren kræver sit offer til øjeblikkelig gennemkramning
Mit arbejde, min tilstedeværelse, mine trommehinder, min ånd og min sjæl ignoreres indtil pelsmonstret er lokaliseret
Den ophidsede førstedame følger sporet af ligegyldighed og ADHD-dampe uden respons fra modtageren
Mit arbejde, min tilstedeværelse, mine trommehinder, min ånd og min sjæl ignoreres indtil allergikræet med påhæng er stedfæstet
Inden jeg får set mig om eller hævet en stiv finger til spørgsmål, er bekvemmelighedschaufføren daffet af med barn og huset er atter tomt
Klangen af kravet om forventet måltid præcis klokken 18 rikochettere mellem de katteridsede og tidligere nymalede vægge
Det nedkølede sjat- og restbibliotek er lige så tomt som inspirationen til at gå på opdagelse i fattigrøvens opskrifter
Hjemvendt fra tortur af en offentlig ansats musikinstitution sætter tyfon et og to sig til fodertruget
Fyld med salat, grøntsager emmer fra gryden, muldens kogte guld og rosaristede råvarer venter i bradepanden
Stolens polstrede siddeflade sender åbenbart alverdens kryb og kravl på langfart op i teenageren,
der ikke evner stillesiddende fødeindtag eller sammenbragtfamilietidshygge og samtaleterapi
Det røde felt i det indre barometer af oparbejdet og indestængt vedkommenhed lurer let omkring voksdugens vandringe
Middagen afsluttes ved sorteringscentralen, hvor farverne grøn og gul skubbes behændigt ned til formuldning
Røgen efter spilentusiasten har lagt sig, og der er stilhed i to sekunder indtil mafiabossens mundingsild smælder på ny
Snackskålen skal tilberedes via landdistancekommandoer og spørgsmål fra kunden om leveringshastighed
Betjeningsorganet forsvinder på ny og overlader resten til samarbejdsgarden under påskud af at være udkørt
Køkkenet skinner, sofaen kalder og hundens bedende øjne fortæller sin egen historien om livets gang i parcelhuset
Endelig fred, fordragelighed, fejende frihed og forventningen til fortællingens five commandments
Lydbogens vingesus overdøver villavejens vredesudbrud fra andre vrangvillige vaneforbrydere
Hundens spor og opdagelser bliver min flugt fra hvad end, der skal tilbydes og besvaret med skældsord på hjemmematriklen
Tankerne flyver med småfuglene og tempoet sættes ned indtil det er en stilleleg med fortovsfliserne som modstander
Åndedrættet og hjernevindingerne sættes i bero og den behagelig følelse af svimmelhed overtager det trykkende bryst
Orkestergraven venter i tavshed derhjemme, da samhørighedens tosomhed vender genopladede retur
Alverdens udfordringer, dårligdomme og negative vibrationer skyller sofapudevåret fuld af ligegyldighed fra familiealteret
Er det ikke snart nu mørklægningsgardinet skal vise sit værd og gåsedunspuden skal afmærkes?
En gazelles dødsskrig ruller ned som syndefaldet fra himlen og sætter atter røre blandt alligatorerne
”Miiiiiisssserrrrr. Hvor er du misser?” Jeg sukker og træder vande ned ad kældertrappen for at finde i flyverskjul for tæppebombningen
Da jeg titter op fra mørket to firetyvedeles tid senere vibrerer huset kun lidt endnu af putteritualets langvarige afslutning
Jeg finder kontrolknapperne til sindets aflad på stuebordet og tænder for endnu en vigtig ligegyldighed med stressmedicin i whiskyglasset
Lukker øjnene til andres højintense problemer omkring højbordet og finder hvile mellem to dybe vejrtrækninger
Hører sandkornenes vandringer hen over klitterne og sneglehusets brusende Vesterhav i øregangen, hvor fimrehårene vajer nådesløst
Det er nu den dybe genopladning for overlevelsens skyld skal gennemtvinges inden gentagelsens basrytme rammer igen