Jeg har med den seneste godnathistorie forsøgt at ramme hovedet på sømmet i forhold til et tidstypisk emne i dansk politik. Thumbs up, hvis du kan li’ den underfundige sammenligning. Samtidig er historien den tredje i år og planen holder. Det er også en historie med en tilhørende tegning. Denne gang tegnet af begge mine piger tilbage i 2013 i et samarbejde og med hjælp fra Vivi. Et stort tak.
Jeg håber også at I læsere, følger med på facebookgruppen om Kongeklenodiet. Jeg har jo i den forgangne uge haft et væsentlig gennembrud i at opspore om min historie om kongeklenodiet er sand. Se med derinde og vurder om du tror på det. Den trænger også til flere likes, så send mig et par stykker.
Tiden er også snart kommet til, at jeg skifter fokus fra mine godnathistorier med tegninger til andre historier. Jeg har endnu tre tegninger tilbage, som mangler sin egen historie, men når de er fortalte, hvilket sker i midten af marts, så er det tid til story cubes. Jeg ser frem til udfordringen med at skifte tegninger ud med terninger.
Det er også ret aktuelt, at give jer et lille indblik i fortsættelsen af Kongeklenodiet. Således indledes fortsættelsen:
Vogteren
“Av!”, klynkede drengen og jog blikket forskræmt rundt for at finde en udvej. Den mørkhårede og noget større 13-årige dreng kiggede overlegent ned på sit nye offer. “Åh, lille ven. Skal du hjem til moar nu?” Han lo hånligt og tog igen fat i den lyshårede, hulkende dreng. “Op at stå…”, sang den mørke dreng frejdigt. Grebet om overarmen var hårdt og intenst. “Av! Lad mig være!”, skreg den lille dreng, mens han kom på benene og efterfølgende med en knyttet næve slog på armen, der fastholdt ham og gjorde flugt umulig.
“Hold dog kæft eller du får et slag over munden”, hvislede den store dreng ud mellem tænderne, mens han greb ud efter armen, der forsøgte at slå sig løs. “Vil du gerne miste et par tænder, eller hva?”.
Kongeklenodiet – bind 2 (Uredigeret uddrag fra kapitel 1)
Ja, det bliver mørkt og ondskabsfuldt. Jeg er allerede skræmt.
Jeg glæder mig til at dele fortsættelsen af historien med jer. Ha’ tålmod…