En ny titel har misandten fundet vej til min liste over bøger, og denne er naturligvis endnu i kategorien ‘kommende udgivelser’.
Det er endnu en smule hemmeligt, hvad den går ud på, men meget kan læses af den foreløbige titel. Jeg har ikke helt besluttet mig for om det er relevant, at titlen har en engelsk tone, når historien skrives på dansk, omend handlingen lige så godt kunne ske i et engelsktalende land. Nuvel, så hedder bogidéen dette fængende teenagerudtryk indtil videre.
Handlingen tager som udgangspunkt sin begyndelse i et TV-show kaldet Oh My God, og foregår i en futuristisk fremtid. Det er ikke dystopi eller fantasy eller sci-fi for den sags skyld, men et forsøg på et forudse fremtidens TV-show i lyset af en krimi-/mordgåde og mit forsøg på at tegne det hele lidt mere lyserødt end, hvad der ligger først for, for en ingeniør og naturvidenskabeligt interesseret forfatter som mig. Der er grader af spænding, romance og naturligvis krimi og politiarbejde involveret, men nu må vi se, hvad mine karakterer finder på.
Det må være nok beskrivelse for nu.
Jeg er i fuld gang med at skrive på romanen som et sideprojekt til min ellers igangværende fantasytrilogi. Jeg har denne gang med stor hjælp fra min forfattergruppe i Aalborg opbygget et regneark (man er vel ingeniør), hvor jeg samler alle oplysninger om historien lige fra brainstorming, til personkarakteristik, til worldbuilding, til huskeliste så jeg kan vende tilbage og rette til, relationsmatrix, tidslinje, berettermodel fra anslag til PONR til klimaks, fotos af personerne til hjælp for min forestilling af dem, og meget mere. Jeg har nu lært at dette værktøj er guld værd, og jeg har derfor lavet det til en skabelon som alle mine efterfølgende bøger skal startes op i. Kontakt mig gerne, hvis du ved selvsyn vil se dette værktøj i funktion. Måske er det noget for dig?
Et foreløbigt billede til inspiration for Oh My God er dette:

Et andet ganske vigtigt billede er universet fortalt via mine personer. Her er de så. Skaberne af verdenen OMG.

