Carina kastede dåsen ud ad bilvinduet og ræbede højt. Hun kunne høre dåsen skramle hen over fortovet bagude inden lyden ebbede ud. De havde drukket solen ned hjemmefra. Carina var i festhumør, mens Martin havde holdt igen. Han skulle jo køre. De var på vej til fest hos Adam. Carina fjantede. Hun var fuld. Martin var ikke fuld nok. Carina havde en overraskelse med i tasken. Fire joints fra den lokale pusher. De bedste. Hun vidste godt, at Martin nok ikke gad ryge, fordi han havde besluttet at tage bilen, men han skulle have buddet.

De ankom til Adams fest, og der stod allerede et par ved fordøren og snavede hinanden i gulvet. Carina nåede også at se nogen rulle rundt i græsset bag hækken med løsnede bukser og en løftet nederdel. Hun følte sig klar til en vild aften. Det var fedt.

Adam kom Martin i møde i gangen med et hurtigt mandekram, da han så dem fra stuen. De smed overtøjet og blev budt en øl fra hjemmebaren. Carina tog gladeligt imod. Martin afslog og fik en cola i stedet. Hun skulle have ham til at smide hæmningerne. De tre øl hjemmefra på to timer var slet ikke nok til at få ham eller hende i stemning senere på aften, hvor hun også ville finde en skygge et sted for at have sex. Hun glædede sig.

Carina så en pigegruppe i en hjørnesofa, og lod Martin vide at hun trak derover. Han nikkede og sippede til sin cola. Carina bundede sin øl og fik en ny med vandperler på glasset, som hun tog med til pigerne. De drak også tæt. Det skulle nok blive supersjovt.

Carina fiskede en af sine joints op af tasken og tændte den. Pigerne omkring hende kiggede glubske på smøgen og bad alle om et sug. Carina sendte den rundt og snart fik stemningen i gruppen flere nøk opad. Drengene lod sig tiltrække og satte sig mellem pigerne og fjollede med. Carina rejste sig for at finde Martin. Hun havde det forrygende og havde ramt den helt rigtige mængde alkohol og sjovtobak. Hun ville have Martin med. Hun fandt ham med en anden kammerat i en sofagruppe ved køkkenet. Hun kendte ikke fyren, han talte med. Han smilede og tilbød en plads ved siden af sig. Carina satte sig og hikkede. Hun fremtryllede endnu en joint og tændte. Martin viftede vredt røgen væk.

“Aj, Carina. Ikke nu. Common.”

“Du er da sur og tvær,” stønnede Carina. Martin sad endnu med sin cola.

“Skal du ikke ha’ en øl, mand. Du er sgu da røvkedelig.” Martin så på hende og rystede på hovedet.

Carina rejste sig i et ryk og skred. Det dødbideri gad hun fandeme ikke. Hun gik tilbage til pigegruppen og tog nogle kraftige sug på jointen, så de ikke skulle ryge det hele fra hende. Den første pige rakte ud efter den tilbageværende stump og resten forsvandt. Carina var ligeglad. Hun havde det vidunderligt. Snuppede en øl fra bordet og bundede. Hun kastede sig ned i sofaen ved siden af Adam og lagde hånden på hans lår.

“Hva’ så Adam, dit lækre hankøn.” Adam var lige så fuld.

“De siger, du har gode sager i tasken,” snøvlede han.

“Ja da,” hvinede Carina. Endelig en, der ville feste. Hun hev den tredje joint op, tændte den og rakte den til Adam. Han røg grådigt i lange sug.

Carina aede ham på låret og kiggede intenst ind i hans blå øjne. Adam smilede.

“Hvor er Martin?” startede han.

“Åh. Han sidder ovre i hjørnet med kedeligfrans og taler om computere.” Adam nikkede og lagde sin hånd på Carinas. Carina tog en slurk øl og smilede. Adam smilede igen. Adams hånd forlod hendes men strøg i stedet hen over hendes skød. Hun mærkede lysten blusse op. Hun tog en dyb indånding. Begyndte at ånde tungt. Førte ansigtet op til Adams øre og pustede svagt i det. Vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. Adam vendte ansigtet rundt så deres læber kun var få centimeter fra hinanden. Han pustede på hendes læber. Det gav Carina gåsehud hen over maven, og hun kunne mærke at brystvorterne blev stive. Det kunne sikkert ses gennem den hvide crop top.

“Jeg skal lige på toilettet,” snøvlede Adam og nikkede svagt.

“Ok,” svarede Carina, og gjorde plads forbi sofabordet, der sejlede i tomme ølflasker og et fyldt askebæger. Adam tog fat i hendes hånd og trak hende en smule med men gav så slip. Hun så efter ham. Var det en invitation? Hun kiggede efter Martin. Han sad stadig i hjørnet og talte med ham, som hun ikke kendte. Der stod nye sodavand foran dem begge. Martin havde ikke tænkt sig at drikke mere i aften. Det var tydeligt. Og hun var i festhumør, og hun var liderlig. Hun rejste sig. Ingen kiggede. Hun gik samme vej som Adam.

Et svagt fløjt lød fra trappen til overetagen. Hun kiggede op. Det var Adam. Hun kiggede sig over skulderen. Ingen kiggede hendes vej og trappen ville skjule, hvis hun gik op. Hun fulgte sit instinkt. Adam tog imod hende og ledte hende hurtigt ind på et værelse. Hans værelse. Han greb hende hårdt og kyssede hende vådt, og Carina mærkede Adams tunge bore sig ind i sin mund. Hun mærkede, at hun blev våd mellem benene og kyssede igen. Fumlede med Adams bælte og snart bukseknappen. Adam hev fat i hendes top og trak den over hendes hoved, så hun stod med bar mave og BH. Adam trådte behændigt ud af bukserne, da de faldt til gulvet. Hun kunne mærke hans lem på sit lår. Han var lige så tændt, som hun var. Hun skubbede ham mod sengen, og han lod sig falde med hende ovenpå. De rullede rundt, og Carina mærkede at Adam trak hendes trusser af og også sine egne underbukser. Hun gispede tilfreds, da han trængte op i hende.

“Hvor har du været?” vrængede Martin, da Carina atter stod i stuen og rettede på sit hår, så hun ikke havde en ulden tot i nakken.

“Jeg var lige ud at ryge med nogle piger,” sang hun. Hun kunne mærke at noget af Adam dryppede ud af hende og landede i hendes trusser.

“Du og Adam var pludselig væk,” fortsatte Martin.

“Nå da,” var det eneste Carina kunne finde på at sige. “Jamen, Adam kommer der, hvis du mangler ham.” Hun pegede bagud, hvor Adam kom slæbende med nye øl, som han satte ved stuebordet.

“Hvad så, du gamle? Skal du aldrig drikke?” spurgte han, og henvendte sig til Martin. Han rakte Martin en kold øl, som han tog modvilligt imod.

“Ok.”

Carina smilede. Så var han alligevel en smule frisk på fest.

“Kom, skat,” fortsatte hun og trak Martin med til sofabordet. Hun satte sig og trak Martin med ned. Hun var tilfredsstillet nu, men det betød ikke, at hun ikke også ville have Martin senere, hvis bare han blev fuld og ikke så irriterende kedelig.

Der kom lidt efter shots på bordet, og Carina fik lokket et par stykker i Martin, og endnu en øl. Hun rakte ud efter tasken og fandt den sidste joint og tændte. Hun stak den i munden på Martin, og han sugede lidt. Først modvilligt men lidt efter for fuld kraft. Og han drak to øl og tre shots mere. Nu var han sjov.

De dansede og kyssede. Hun måtte snart på toilettet og rengøre sig lidt, så Martin ikke opdagede noget om lidt, når hun ville invitere ham med på toilettet eller ud i haven til sex på græsset.

Da hun kom tilbage fra toilettet, stod Martin i overtøjet.

“Vi skal hjem,” sagde han.

“Hvorfor. Allerede?” Carina følte sig snydt.

“Ja. Nu!” Martin gik mod gangen og hoveddøren. Carina greb ud efter sin frakke og småløb efter ham. Martin satte sig ind i bilen og gassede hidsigt op, inden Carina fik åbnet døren, men hun nåede ind på passagersædet, inden Martin fik bilen til at lave hjulspin i gruset og satte i kraftig acceleration ud ad indkørslen uden at kigge sig for.

“Hvad fanden er der i vejen med dig?” brokkede Carina sig. Martin sagde ikke noget. Kørte bare. Slingrede lidt, men det var ikke et under, så meget som han havde drukket og røget på kort tid.

“Hvad er der med dig?” forsøgte Carina igen.

“Det kan du fortælle mig,” nærmest råbte Martin og slingrede lidt mere, fordi han skulle kigge på Carina. “Mona fortalte, at du gik ovenpå med Adam.” Åh, tænkte Carina. Den mær til Mona.

“Hvad mener du? Jeg var ikke ovenpå. Jeg var ude at ryge med to piger. Øh Lise og Pernille eller noget.” Martin vrængede. Han satte farten op. “Gider du styre dig,” vrissende Carina. “Sæt farten ned.”

Martin accelererede yderligere. Han var fuld. For fuld til at have denne samtale nu.

“Har du kneppet Adam,” galede Martin.

“Nej, for helvede. Adr, mand! Sådan er jeg ikke.”

Martin kastede bilen for fuld gas rundt i en vejkurve, hvor billygterne rakte ud i mørket ind i en skov, mens vejen endnu ikke var synligt i lyset. Han kørte i blinde.

“Hvorfor stinker du så af Adams deo og af sæd.”

“Hvad fanden! Jeg stinker sgu da ikke.”

Martin rettede bilen op. Eller han forsøgte, men han kom til at hive for meget i rattet i ren arrigskab, så bilen kom i slinger. Han forsøgte at rette op ved at dreje hårdt modsat, men det fik bare bilen til at kaste bagenden ud til siden, og han mistede herredømmet over bilen. Bilen snurrede rundt på kørebanen og forlod asfalten. Bilen hamrede siden ind i et tykt egetræ, der stod tæt på vejen, og det trykkede bilen ind i Carinas side, og hele karrosseriet krængende sig omkring træet.

Mørket var tætomsluttende. En flimrende rød tekst stod i displayet foran øjnene. Han skulle lige vænne sig til at se tekst så tæt på øjnene. ’Game over’ stod der. Han mærkede blide hænder, der blev ført ind bag hans ører og fjernede VR-headsettet foran hans øjne. Han mærkede sin krop. Den gamle krop.

“Nå, hr. Hansen. Det var en kort tur. Du døde desværre i en bilulykke. Sammen med din kæreste, men sådan er det jo, når man ikke passer på sig selv.” Den forstående observatør stod et stykke tid og lod ham sunde sig.

“Men jeg var jo knap nok begyndt,” sagde han.

“Tja, men du levede den tid, der afspejlede dine valg, og under de betingelser som du har skrevet under på.”

“Jamen, det var alt for kort tid. For så mange penge. Jeg forlanger at komme tilbage.”

“Desværre hr. Hansen. Det er reglerne. Du døde. Spillet er slut. Du kan gå ind i omklædningen i rum 22, hvor min kollega sidder klar til at vise dig computerens algoritme over den sidste tid. Det gør vi altid, når det ender sådan her.”

Han hævede sig op på albuerne og drejede kroppen ud over sengekanten. Kroppen sejlede. Han var ør. Han følte, at han lige havde lagt sig og fået headsettet på, men kroppen mente noget andet. Han rejste sig og gik mod rum 22. Tallet stod tydeligt på døren. Der sad rigtig nok en anden observatør i rummet og trykkede på tastaturet, da han kom ind.

“Goddag hr. Hansen. Det var noget værre noget. Sæt du dig ned, og så skal vi lige se, hvad computeren siger.”

“Jeg forlanger nogle af mine penge retur,” sagde han. “Der var alt for kort tid. Jeg blev lovet at leve et nyt liv. Ikke sytten år og så slut.”

“Det er desværre et liv baseret på de valg, du har taget. Det står i den kontrakt, som du underskrev. Men se her, hr. Hansen. Nu kalder jeg lige dine valg op, som fik dit liv til at ende så brat. Her kommer det.”

“Du drak og røg dig voldsomt beruset. Det ved vi begge betyder, at man foretager nogle dumme valg, men som du kan se her, så gav computeren dig faktisk nogle valg undervejs. Den gav dig et minde om, hvad der skete sidst, du røg joints. Du valgte at ignorere mindet og købte alligevel fire joints af den lokale pusher. Computeren fik din kæreste Martin til at holde igen med øl, men du drak flere øl end ham. Og du tvang endda en øl mere i ham, end han selv ønskede. Til festen fik du igen et valg. Computeren fik Martin til at holde sig til cola, mens du drak og røg tæt. Du valgte at lægge an på Adam, selvom computeren fik dig til at kigge på Martin, din kæreste. Du gik i seng med Adam. Det var et valg. Ja, og så gik det en smule galt herfra, som du kan se. Du hældte øl og sprut og røg på Martin, og så beregnede computeren sig frem til at stoppe dig ved hjælp af Mona. Desværre resulterede det så i, at Martin reagerede. Men det var vel en meget naturlig reaktion. Den er i hvert fald et produkt af mange iterationer og AI. Ja, og så endte det sådan. Som du kan se her, hvis jeg prøver at fjerne de fleste af dine dårlige valg. Jeg prøver at tage halvdelen af øllene fra, sprutten og de fire joints, og så oplevelsen med Adam. Så prøver jeg at køre filmen for dig.”

Hr. Hansen kiggede stille på skærmen. Aftenen forløb godt. Carina havde det sjovt alligevel, og hun fik mange kærlige omfavnelser og kys af Martin. De kørte hjem og kørte ikke galt, og hun havde dejlig sex med Martin. Filmen gik i sort.

“Hvad sker der mere?” spurgte hr. Hansen.

“Ja, det finder vi så aldrig ud af. Computeren kan sagtens simulere et helt liv, men det bliver baseret på nogle af computerens valg og ikke dine, så det vil ikke vise det rigtige billede. Men dit spil er slut.”

Hr. Hansen bøjede nakken. Det havde kostet en formue at få et nyt liv og leve igen. Nu havde han spildt et nyt liv. Han tog stille sit tøj på, mens observatøren forlod værelse 22 og hilste pænt til afsked. Hr. Hansen forlod bygningen og kiggede op på bygningens logo. Der stod. ‘Lev dit liv om igen.’ Hr. Hansen havde endnu en gang spildt et liv med dårlige beslutninger.