Nye indlæg og en tegning

Jeg er helt stoppet med at tælle dage på hjemmesiden nu. I stedet håber jeg, at du har set de to nye short stories i bunken.

Den første er At være sky. En lille fandenivoldsk historie med en masse selvopfundne bandeord og en vigtig pointe. Stop med at tage andres shine, men find din egen og dyrk den og vær stolt af den.

Den næste, Opfinderen og verdens bedste ven, er for mig den perfekte historie om venskab, når det er bedst. Man støtter sine venner i alt – især når de er ved at komme galt afsted. Og så lader man dem endelig vide og måske tro, at de er de klogeste af alle væsner. Men… der er grænser. Den historie må jeg skrive på et andet tidspunkt, når idéen falder mig ind.

Jeg er også så småt begyndt med mine Story Cubes. Har lagt en vejledning op: Sådan spilles Story Cubes. Jeg er snart klar med den første “rigtige” historie. Ha’ tålmodighed med mig. Jeg knokler på livet løs og det er dæleme sjovt.

Ikke mindst, så har min ældste datter hjulpet mig med at illustrere min historie: Den gamle biograf. Klik ind på historien og se om hun har fat i noget 🙂

Fortsat god læselyst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *