Mine to fantasy bøger, hhv. Den 7. Dimension – Kampen om Aeon og De Sorte Magter – Voldens Bog kan nu købes hos Forlaget Tyr. Begge udgivelser er 1. bind. Den 7. Dimension er en trilogi i genren high fantasy, dvs. en fantasiverden med ukendte grænser, væsner og politiske systemer, mens De Sorte Magter er 1. bind i en serie på 6 bind om De Sorte Magter afsluttende med en finale. Genren er low fantasy, hvilket vil sige at handlingen foregår i en kendt verden, men med elementer fra fantasy.
Jeg arbejder ihærdigt videre på bind 2 i begge serier, som jeg i øvrigt regner med er færdige på et tidspunkt næste år – gerne inden Fantasyfestivallen i Esbjerg.
Skulle du være interesseret i at købe bøgerne eller én af dem, så kontakt mig gerne eller find bøgerne på www.forlagettyr.dk/shop.