IT-viden lige til Skralderen

Jeg har haft lidt vrøvl med indstillingerne på min hjemmeside. De, der har skrevet sig op til at få en email, når jeg lægger nye historier op, har ikke fået besked. Det er jeg meget ked af, men nu burde det være rettet , så jeg må beklage mange gange. Jeg håber I vil indhente det forsømte.

Jeg skrev i går en lille ny historie om Skralderen Erna. Historien er skrevet ud fra en idé fra en ven, dvs. historien har en faktuel vinkel. Det er en lidt trist tanke, men jeg har forsøgt på bedste vis at fortælle historien positivt og sjovt. Se om du kan li’ den og giv den gerne din anmeldelse med 1-5 stjerner. Stjernerne kan findes, hvis du åbner historien fra pc og klikker på linket til historien i den højre menu. Så ligger muligheden for anmeldelse nederst efter historien. Tak til dig, hvis du anmelder. Uanset dit valg af stjerner.

Vedr. min romanudgivelsen den 24. oktober, så har jeg allerede modtaget 17 forhåndsbestillinger af bogen indtil videre. Tak til jer alle. Der vil stadig være 50 styk til salg på dagen for release fra Linå forsamlingshus. Vel mødt kl. 12-14.

Jeg vil allerede nu “breake”, at der er flere vinkler i bogen, der er baseret på virkeligheden og hvordan min landsby og landskabet ser ud. Der er dog en væsentlig tilsnigelse i bogen og i handlingen for at dramaet kan udspille sig som jeg havde tænkt det. Når I får bogen og læser den, vil jeg meget gerne høre fra jer, hvad I finder ud af, der ikke heeeelt er som naturen er skabt. Det er spændende for mig at høre fra jer, så hold jer ikke tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *