Hej derude!
Hvis I holder avisen Ingeniøren, så er jeg i dag den 20. november 2020 i udgaven med en artikel om, at være forfatter og trafikingeniør. Forhåbentlig spændende læsning og inspiration for andre. Artiklen er blevet til efter et interview med Ingeniørens kulturredaktør. Det var ufattelig spændende at forsøge at sætte ord på, hvorfor jeg egentlig er blevet forfatter, hvad jeg tror jeg kan, og hvordan mine historier bliver til. Det er der kommet nogle fine pointer ud af, som jeg egentlig først nu, tænker rigtigt over. Sådan fungerer jeg altså.
I de sidste par uger har jeg forøget mine godnathistorier med tre titler, hhv. “Jeg elsker dig”, “Orlogsmandens skattekiste” og senest i går aftes “Den skøre tandlæge”. Alle sammen titler, hvor der er suppleret med et af mine pigers tegninger ud fra idéen om en historien fortalt med en voksens fortolkning af et barns fantasi. Det er enormt inspirerende at arbejde på den måde og det giver nogle sjove vinkler på flere af billederne, når der skal fortælles ud fra dem. Se om du kan li’ historierne og naturligvis tegningerne.
Det er snart Jul, og hvad vil være en mere passende gave end spændingsbogen Kongeklenodiet. Den kan naturligvis også gives som adventsgave eller mandelgave. Men køb den før din nabo. Der er snart udsolgt af første oplag.
Tak for at følge med og glæd dig til næste godnathistorie, hvor jeg vil forsøge mig med en “Succeshistorie”.
