Velkommen til dig

Du befinder dig på min hjemmeside. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for dig, men jeg vil bare indlede vores bekendtskab med at sige tak for at du er her. Hvis det ikke er første gang du besøger min side, så kan du overveje at skrive dig på min mailliste. Du får dermed at vide, når der ligger en ny gratis historie klar til læsning på siden. Eller hvis jeg har en anden væsentlig nyhed at dele.

Mit navn er Thomas Rud Jensen, og jeg vil gerne være forfatter. Jeg brænder faktisk for det. Ikke for titlen, men for at fortælle historier og blive så dygtig, at andre (måske dig) vil afsætte tid til at læse dem.

Alle historier her på siden er gratis at læse.

Jeg skriver også romaner. Du kan i menuen ‘Mine bøger’ se mine bøger og dem, jeg har i støbeskeen. Det er muligt at købe alle mine udgivelser på bogform hos Forlaget Tyr på www.forlagettyr.dk.

De historier, du finder her på siden, er i kategorien ‘Lidt-af-hvert’. Og det er der en god grund til. Ikke bare nyder jeg at finde på historier, men jeg bruger også de korte historier til at blive dygtigere til at skrive. Nogle gange falder jeg over en idé, der ikke kan andet end at blive til en kort historie, mens jeg andre gange får en idé, som der kommer en roman ud af. Jeg eksperimenterer gerne med nye måder at fortælle en historie på, og andre gange er historien drevet af den sjove, spændende eller overraskende vinkel. Jeg lader mig inspirere mange steder fra. Fra børnetegninger, manden på bænken, andre bøger, til fortællerterninger og meget mere.

Du er velkommen til at gå på opdagelse i mine historier, og kan du li’ dem eller ønsker at give feedback, så kan du give historien stjerner.

Du er også meget velkommen til at kontakte mig herinde, hvis du gerne vil købe en af mine bøger eller historier til evigt eje.

Jeg håber du vil følge med bag scenen, læse mine historier og gøre min hjemmeside aktiv, spændende, inspirerende og læsevenlig. Jeg håber, du vil bestille mig til en hyggelig aften med historieoplæsning og måske endda et spil Story Cube (se under foredrag). Du må meget gerne stille mig spørgsmål, kommentere på mine historier eller bedst af alt give historierne karakter fra 1-5 stjerner. Jeg sætter naturligvis pris på din ærlige mening om historiernes kvalitet.

Tak for dit besøg! Lad dig endelig underholde og kom snart igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *