Bangõ – så er det højsommer

Hvem ville ikke gerne kunne være hurtig som vinden, usynlig som solens stråler men alligevel vedkommende, fast og modig som jordens solide kerne og stærk, farvestrålende og blændende som ildens flammer? Tja. Det er jo øjnene, der ser og fantasien, der løber af med tankerne. Jeg har forsøgt at kontrollere elementerne i dagens nyeste Story Cube historie, der er blevet til med de terninger, der hedder Heroes. Historien er også en lille lejlighed til at blive klogere på den gamle kampsport ninjutsu eller det de fleste nok kender som ninja. Samtidig holder jeg fast i den grumme vinkel, som præger historierne denne sommer. Se om den virker på dig.

Sommeren er snart gået og jeg er gået i tænkeboks med Kongeklenodiet bind 2. Skal jeg selvudgive igen eller skal jeg forsøge at få fat på et forlag, der har lyst til at give mig og mine bøger chancen. Lad os se hvor den ender, når vi når august og min egen deadline.

Næste gang jeg lader høre fra mig er om 14 dage, hvor jeg har sat sidste punktum på endnu en historie slået med Heroes-terningerne. Læs med til den tid og glæd dig i perioden inden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *