Kære trofaste læsere.
Tak for at læse med. Jeg er glad for jeres lyst til at følge med og har lagt jeres e-mailadresse ind på min side, så I får besked, når der dukker nyt op herfra.
Det bliver der naturligvis ved med at gøre. Altså dukker nye små historier op, men dagbogsteksten eller, hvad jeg efterhånden vil kalde brandingen af forfatternavnet Thomas Rud Jensen, har jeg flyttet til Facebook og Instagram. Hvis I vil være med derovre, er I meget velkomne til anmode om venskab på Facebook eller følge min Instagramprofil. Begge steder finder I mig under navnet: @thomasrudjensen.
Dvs. at der på min forfatter to-do er følgende (pyh… Det er hårdt at være forfatter i fritiden):
- Opdatere hjemmesiden her med en historie én gang om måneden = til den 1. i hver måned
- Opdatere Facebook primært med videomateriale og enkelte forfattertips, forfatterinspiration og dagens citat/anmeldelse/foto/ord/oplevelse/mv. Dette sker primært i weekender, meeeen nu og da sniger der sig også en hverdagsbetragtning ind.
- Opdatere Instagram. Her er det primært fotos med tekst, boginformationer og henvendelser til det store netværk, der jo gerne skal følge mig. Jeg har hørt at forlagene først og fremmest ser på forfatterens netværk, når de skal vælge, hvilke udgivelser de vil satse på, så praj gerne den søster, nabo, hund mv. om min profil og bed dem om at følge mig. The more the merrier.
Ses vi? Vi ses 🙂
