Godnat zzzz

Så blev menuen Godnathistorier startet og fornyet med to små historier. En fantasifuld historie om Dinosaurussen og diamanten, skrevet af min yngste datter på 12 år. Vi har meget at takke dinosaurusser for. Og så har jeg som længe lovet, skrevet min egen historiske beretning om dengang min ældste datter mistede sin bamse, Jonathan. En forfærdelig, realistisk og relaterbar historie som med det rette billede, sætter sig i hjertet.

Nu er jeg igang her også. Giv et praj og en kommentar, hvis du kan li’ historierne. Der er flere på vej.

Der er også kommet en ny titel på Short story menuen. Denne gang har jeg skrevet en meget aktuel historie om Violinisten. Det er en vigtig pointe, synes jeg, at nok har man et talent, men det kræver øvelse at indfri talentet. Læs med og se om det giver mening for dig også.

Vedr. min romanudgivelse, så har jeg fået pressemeddelelsen fra forlaget retur. Jeg er mere klar end nogensinde til at kaste mig ud i at være forfatter. Det er snart snart. Vildt at skulle lægge navn til en bog på boghylden. Jeg håber og krydser fingre for, at debuten bliver vel modtaget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *