Så udkom spændingsromanen Kongeklenodiet, og du kan kontakte mig her på siden, hvis du vil eje bogen. Se mere i menuen “Kongeklenodiet – bind 1”.
Og det betyder som overskriften fortæller, at jeg nu er en udgivet forfatter. Selvom mit oplag eller salg pt. ikke slår de store krimibogsforfattere Jussi, A. J. eller Stein, så er det bare supercool at være forfatter. Endelig! Jeg har en bog på hylden 🙂
Jeg håber I der allerede har købt bogen, kan li’ den, føler jer underholdt, kan forestille jer landskaber, personer og begivenheder. Alt det der, som skal høre med til at læse en historie. Ellers kan I også følge med på Facebook-gruppen Kongeklenodiet. Her viser jeg billeder fra landsbyen og sætter en video på i ny og næ. Skriver et par portrætter af mine karakterers sande ansigt mv. Lad os se, hvor det fører hen.
Alle forberedelserne til releasedagen er afsluttede og nu kan jeg vende tilbage til mine short stories og godnathistorier. Allerede nu er der lagt en ny godnathistorie op i serien med illustrerede tegninger. Denne gang handler historien om Majas have. En ganske vidunderlig have, der får ubudne gæster. Uha. Se om du kan lære lidt om skadedyrsbekæmpelse eller andet.
Selvom jeg endnu ikke er kommet igang med mine story cubes, så er de ikke glemt. Jeg lover at fange færten snart, men en ting ad gangen.
Sideløbende med alle de her ting ad gangen, skriver jeg naturligvis videre på fortsættelsen til Kongeklenodiet. Jeg håber du venter i spænding på, hvor fortællingen nu bringer os hen og hvad der endnu ikke er blevet fortalt i bind 1. Jeg lover at det bliver dystert og spændende. Forsiden er allerede overvejet og i produktion 🙂
Jeg håber på endnu en udgivelse i løbet af 2021.
