Short story
Af Thomas Rud Jensen
August 2024
”Så ulækker. Jeg er så ulækker. Ulækker. Ulækker. Føj. Adr. Puha.”
”Hej.”
”Så ulækker. Uhh… hvor klamt. Så ulækker.”
”Nøøøøj, du er pæn.”
”Puh. Så ulækker. Virkelig ulækker.”
”Hør. Du er ikke ulækker. Du er flot. Virkelig flot.”
”Jeg føler mig så ulækker.”
”Hvorfor siger du det? Her er dejligt. Her er skønt. Varmt og du kan finde en masse mad, hvis du vil. Bare stik trynen ned i mudderet, så finder du et eller andet.”
”Nej, puha. Så ulækkert. Det er så ulækkert. Jeg er ulækker.”
”Nå, men det må du selv om. Jeg er lækker, og jeg synes du er lækker og flot. Nyd livet. Lige her.”
”Ulækker. Du er også ulækker. Så ulækker.”
”Hov hov du.”
”Jamen, det er du. Her er ulækkert. Du er ulækker.”
”Nej, det må jeg nok sige. Nok er du pæn, men dit sprog er modbydeligt.”
”Så ulækker. Jeg er ulækker. Her er ulækkert. Du er ulækker.”
”Okay. Hvis du vil være sådan, er det lige meget.”
”Du er SÅ ulækker.”
”Nej, hør lige. Det kan du ikke være bekendt. Men sig mig, hvor vil du så hellere være, hvis det her er så afskyeligt for dig? Hvor vil du føle dig lækker, og selvom jeg slet ikke kan se, hvad du mener med mig, hvad skal jeg så gøre. Jeg kan måske hjælpe dig.”
”Væk. Bare væk fra det her ulækre sted. Så ulækker.”
”Hey, solen skinner. Mudderet er varmt. Jeg er varm og jeg skal nok få dig væk herfra.”
”Puha. Tak. Hvordan? Her er så ulækkert.”
”Jamen, sæt dig på min ryg. Jeg ved, hvor væk er. Der er ikke nær så fedt som her, men det må du jo vurdere, når vi når frem.”
”Bare væk. Her er så ulækkert.”
”Jamen så kom. Hop på.”
”Okay. Ulækkert.”
”Ja sådan.”
”Føøøøj, hvor du er ulækker. Du stinker og klistrer. Puha en hørm.”
”Altså skal du snakke. Hvis det er sådan du har det, så ved jeg slet ikke, om jeg vil hjælpe dig.”
”Ulækker. Jeg vil gerne have hjælp.”
”Okay, men så vær rar.”
”Okay. Puha. Adr.”
”Kan du tie stille, måske?”
”Okay. Mmmm… Argh… Uhhh…”
”Helt stille. Vi er på vej og er der snart.”
”Mmm… Mmmm… Mmmm…”
”Så lille ven. Værsgo. Hvad siger du så?”
”Hvad skal jeg gøre?”
”Du kan jo hoppe af og kigge dig omkring. Sætte dig i kokassen der. Den ser stadig varm og dejlig ud.”
”Jamen, du klistrer og lugter. Nu er det vel ikke lort.”
”Hvor? Det der. Nej, du har stillet dig i noget mudder. Hvis du stiller der lidt længere ned ved halen, så er det nok lort.”
”Nej, puha. Okay, så flyver jeg derned.”
”Værsgo.”
”Puha. Hvad har du dog gjort? Det er også ulækkert.”
”Nej hvorfor. Det er fineste kvali. Den ko har ikke en gang haft tynd mave.”
”Nej, pyha. Det er så ulækkert. Hvad med den der?”
”Hvad for en?”
”Den der. Den gule tingest der.”
”Mælkebøtten.”
”Ja den. Må jeg sætte mig på den?”
”Ikke tale om. Du skal ikke sætte dig der med dine beskidte fødder. Den skal jeg snart spise, og jeg vil da ikke have smagen af dine sure tæer ind i munden.”
”Nej nej.”
”Men du kan da tørre fødderne af i græsset først og så sætte dig. Du kan også smage på den. Så deler vi.”
”Må jeg det.”
”Værsgo.”
”Tak… Åh hvor dejligt.”
”Ja, den smager også godt. Prøv en gang.”
”Jamen, den er så dejlig.”
”Du har jo ikke en gang smagt endnu.”
”Den smager så dejligt.”
”Altså du står jo bare på den. Er der noget i vejen med dig? Er du podofil?”
”Podo, hvad for et insekt?”
”Podofil. Altså fodfetichist.”
”Det ved jeg ikke, men mælkebøtten smager godt.”
”Seriøst. Du er mærkelig. Nok er du pæn og har vinger med flotte farver, men du er sgu mærkelig.”
”Men tak. Mælkebøtten smager vidunderligt.”
”Stik dog snablen ned i pelsen og smag ordentligt på den. Prøv at være lidt normal.”
”Åh ja. Vidunderligt. Så frisk og smagfuld.”
”Du står på blomsten. Flyt dig en gang. Så skal jeg vise, hvordan man gør.”
”Nej hov. Du må ikke skubbe.”
”Sådan. Mums.”
”Hvad gjorde du? Din slemme gris. Du åd mælkebøtten. Den var ellers så dejlig og pæn.”
”Slap af. Se dig omkring. Der er rigeligt med mælkebøtter.”
”Nøj… Her er jo tusinder og atter tusinder.”
”Jeg sagde det jo?”
”Det gjorde du. Men spis nu ikke dem alle.”
”Jeg spiser indtil jeg er mæt. Det er en del og det er planen.”
”Nøj igen. Denne er også supersmagfuld.”
”Du smager jo ikke. Står kun på den.”
”Jo, jeg smager skam. Smager med fødderne.”
”Hvad siger du da?”
”Jeg smager med fødderne.”
”Øhmm… Det er ikke rigtigt vel. Du tager gas på mig.”
”Nope. Overhovedet ikke.”
”Så du har stået i mit mudder og smagt på det hele?”
”Det er jo det jeg siger. Der var ulækkert, og du var ulækker.”
”Okay. Godt ord igen, lille sommerfugl.”