Der var engang… en teenager.

–

Pigen i familien på trettenårsdagen

Barndommens slidte bamser ligger klar

I køkkenet står morgenmad og fødselsdagskagen

Mens teenageren vågner og sukker, nikker far

Jeg er glad far, tak for gaven, men gå nu blot væk

Han kigger på sin datter, smiler, men forstår ej et kvæk

–

Der må ryddes op, flyttes rundt og bæres ud

Gammelt legetøj og puder er noget så yt

Trends og mode skal da følges, OFC og herregud

Far! Betal. Kom nu med. Der skal købes nyt!

Øv nej. Pungen er tom og sprunget læk

Bankrådgiveren blinker, nej måber og forstår ikke et kvæk

–

De trælse tanker om eksamener og prøver

Lektier ligger på bordet, knuger og kalder

Springet skal tages, men dynen sløver

Familien hygger, griner og laver rabalder

Fremtiden er uklar, og vækker kun skræk

Familien ser det nye medlem, og forstår ikke et kvæk

–

Der skal klatres hurtigt, endnu hastigere og højt

Lærdommen bankes ind og bli’r gentaget og terpet

Hvor er det irriterende med farmands sære fløjt

Hvorfor føler hun sig egentlig så snerpet?

Klasseværelset er tungt og sidemanden for kæk

Læreren forklarer og fortæller, man forstår ikke et kvæk

–

Kombinationen til livets boks er så svær

Talrække, historier og ABC var let

Kroppens hinde kribler som er hun blevet sær?

Nej, nu står ligninger og bogstaver alt for tæt

Alt og intet står med usynligt blæk

Alle hendes venner er der, men de forstår ej heller et kvæk

–

Barndommens skal slår hul og krakelerer

Tykke bøger og tekster må gennemtygges

Så kan hun kun estimere og på intet spekulere

Ungdom og livets fundament skal bygges

Ruten fremad er mørk som i en sæk

Hun bryder ud og græder: Forstår jeg ikke et kvæk

–

Venskabers bånd må kittes og genopbrydes

At le og smile er jo som bekendt den korteste vej

Der skal arbejdes, knokles og om noget også ydes

Far ikke nu. Oh my God. Forstå nu et nej!

Jeg vil ikke trække vejret og gå tur langs en bæk

Når gode venner står klar, og ingen forstår mine kvæk

–

Båndet til barndommens frihed må kappes

Der skal sættes midlertidige forbindelser sammen

Alle skældsord, suk og eder må senere lappes

Frihed og fred går hånd i hånd med skammen

Visdom flyder hastigt i ungdommens bæk

Gaven er eksistensen og livets mange kærlige kvæk

–

Jeg elsker dig, datter på trods af alt

Du er gaven. Livet er syret, men du har været basen i livets salt