Story Cubes er et terningespil.
Jeg bruger Rory’s Story Cubes, men lad mig slå helt fast. Dette er ikke en reklame og jeg er hverken støttet, betalt eller på anden måde en del af et promoveringskorps til at øge salget af netop disse terninger. Derimod har jeg fået tilladelse til at bruge og vise terningerne her på hjemmesiden og i bogen Historiefortællinger 3 af Rory’s Story Cubes trademarked og dermed Asmodee Group. Tak for det.
Jeg er faldet over spillet i den lokale boghandel, købt dem, spillet med dem, fortalt en masse historier sammen med mine børn og bare nydt at lade mig inspirere af historier via spillet. Vi har haft stor glæde af kunsten at fortælle en historie og dyrket den kreative fantasi med spillet, så den idé vil jeg gerne dele med jer.
En god ting ved netop Rory’s er, at de findes med forskellige temaer og det kan jeg godt li’. Det viste billede er et basissæt. Derudover findes der forskellige temaer på terningerne såsom Spænding, Eventyr, Opdagelse, Fantasy, og Mysterium m.fl. Det kan vi tage hen ad vejen, når I ser mine historier med terningerne.
Spillet består af ni terninger med et unikt ikon eller billede på alle sider. Dvs. der er 54 forskellige billeder i et sæt terninger. Det giver jo mulighed for et utal af forskellige kombinationer, historier og måder at fortælle på, men stadig inden for en bundet og given ramme. Det skubber til kreativiteten og fantasien.
Hver fortæller, der er med i spillet, ruller en gang med terningerne efter tur.
Billederne på terningerne må bruges helt efter fortællerens fantasi og i vilkårlig rækkefølge. Det vil for eksempel sige, at hvis en af terningerne viser en hånd, så kan fortælleren bruge billedet til at fortælle noget om en hånd, men også om en finger eller fem fingre. Det kan også være at bruge hånden til at fortælle om en person, der vinker eller sige stop med håndtegn. Det kan også være en tabt handske eller et blodigt håndaftryk på gelænderet.
Fortælleren vælger selv hvilken terning, der skal startes med og efterfølgende den rækkefølge, der giver netop fortællerens historie.
Kort sagt. Der er fri leg og fri fantasi til at få billederne på terningerne til at give mening og fortælle en god historie. Men… naturligvis skal det give mening. Den før omtalte terning med en hånd må ikke bruges til at fortælle noget om en fod eller en anden kropsdel.
Fortælleren skal ikke ha’ en færdig historie klar inden historien indledes. Det er charmen. Historien skal gerne bygges undervejs. Det vil sige, man bør minimere betænkningstiden inden historien indledes til et minimum. Måske blot til valg af den første terning.
Fortælleren vælger blot det billede, der lige falder først for at fortælle om, og så startes historien ellers bare – én terning ad gangen indtil historien har fået en ende og alle terninger er brugt.
Det er nu op til deltageren, der har rullet med terningerne, at fortælle en sammenhængende historie ud fra det som terningerne viser. Man starter sin historie med: “Der var engang…”.
Denne viste opstilling af terninger kunne i korte træk fortælles som følger:
Der var engang … en hundelufter, der gik en aftentur med sin Jack Russell terrier. Pludselig, som skød en pil ned fra en skyfri himmel, ramte et lyn den gamle bro. Broens træværk brød straks i brand og sendte kraftige flammer ud i den klare nat. Den forbipasserende hundelufter så straks, hvordan den voldsomme brand tog fat og bredte sig. Han måtte slukke branden hurtigt og det krævede hjælp, da han hverken havde vandpistol, drikkeflaske eller en spand til at hælde åvand på flammerne på sig her til aften. Han gjorde et ihærdigt forsøg på at få standset den første bil, der kom susende. En hånd frem for sig og et spring ud på kørebanen i bedste James Bond-stil måtte være midlet til at få hjælp. Men bilen kørte bare uden om og videre. Hundelufteren så, at det var hans egen far, der sad bag rattet. Fortvivlet og uden sans for hvad der nu skulle ske og hvilken vej han skulle gå, nord, syd, øst, vest, for at finde hjælp, satte han sig i vejkanten og så på den ulmende bro. Han grublede som en gal over, hvorfor han selv var klar til at hjælpe den gamle bro og slukke ilden, mens hans far blot undgik problemet og kørte videre. Han måtte konstatere, at æblet trods ordsproget nogle gange bare falder langt fra stammen.
Mini Story Cube-historie af Thomas Rud Jensen
Jo mere rutineret en deltager er til at fortælle, jo lettere falder det ind at få den sammenhængende historie fortalt, og måske endda lagt et plot, en pointe, et ordsprog eller en holdning ind i sin historie til slut.
Hver deltager fortæller sin historie med hvert sit rul med terningerne.
Der er ingen tabere i spillet. Kun vindere og en fed fælles oplevelse med at høre gode, fantasifulde historier, der kun bliver bedre og bedre for hver gang man spiller og får mere rutine i at tænke kreativt og fortællende. Fortælleren lægger selv niveauet for historien og alle lytter og lærer.
Jeg vil lægge mine små historier op på hjemmesiden efterhånden som jeg får spillet et spil Story Cubes.
God fornøjelse med jeres egne historier og lyt med på mine, hvis I har lyst!